Nej, altså nu må I virkelig have mig undskyldt, Venstre!!!
Må jeg bede om bare en anelse ørenlyd i denne debat, der jo faktisk også handler om mig og min familie? Er jeg en dårlig borger, fordi jeg har valgt at være hjemme med mine unger? I sidste uge skulle jeg bestemt skynde mig at få nogle flere børn og gerne for ti år siden... Nu mener I så at jeg skal smide selv samme unger 38+ timer i institution og arbejde endnu mere - for at tjene penge til rengøringshjælp og barnepige? Når nu jeg klarer begge ting ganske fint og gratis selv... Mens jeg opdrager mine unger.
Undskyld mit franske, men det er simpelthen så grimt og snævertsynet udtalt!!! I burde skamme jer virkelig meget over overhovedet at tænke den slags!!! Tænk at udtale sig sådan. I skærer og skærer i pengene til dagpasningstilbuddene, sætter nomeringerne op og gør hverdagen så stresset og fyldt med administrativt arbejde for pædagogerne, at hverken de eller børnene har en chance for ro og nærvær i hverdagen.
Hvad med rent faktisk at råbe vagt i gevær, bede os forældre stikke egoismen skråt op og faktisk tage vare på de børn vi sætter i verden (som ikke selv har bedt om at blive født)? Det er trods alt dem, der er ansvarlige for vores fremtid... Lad os stå sammen og sørge for, at de vokser op og bliver sunde, raske og trygge mennesker!!!